Aadum Lokalarkiv på historisk aftentur onsdag den 1. september kl. 19.00
Aadum lokalhistoriske Forening kunne glæde sig over både tørvejr og god tilslutning til den historiske aftentur. 45 deltagere mødte op på Kirkepladsen til arrangementet. De fleste tog turen til fods til Skodsbøl gamle station, som var emnet for aftenen.
Undervejs foklarede Jens Lindby om vejene og stierne til Skodsbøl og nye vejanlæg, da stationen blev bygget i 1927. Den vestjyske længdebane havde eksisteret siden 1875, og fra 1889 var der ved Skodsbøl et trinbræt til af- og påstigning.
Andreas Bjerregaard ventede ved stationen, som han er nabo til, og viste et stykke af den oprindelige vej, som han havde frilagt i en træbevoksning på et hjørne af sin mark. Andreas Bjerregaard fortalte ved stationen om naboernes visioner for anlæggelse af en stationsby, og hvordan de praktiske ting omkring sti- og vejanlæg ind over de forskellige bønders marker blev ordnet Selv huskede han turene sidst på vinteren til stationen efter gødning, og at hestene måtte trækkes væk for ikke at blive skræmte, når toget kom. Også skoleudflugter med afgang fra Skodsbøl station nævnte han.
Knud Mogensen fortalte om den erhvervsmæssige fordel ved stationen. Tidligere blev al fragt læsset af i Tarm, men nu kom hele vognladninger med varer til Skodsbøl station. Det var en stor gevinst for erhvervene, som sparede både tid og penge. Selve stationsbygningen, som er privat bolig i dag, ligner den daværende station, sagde Knud Mogensen. De øvrige bygninger fra den gang i forbindelse med godsbanegården eksisterer ikke mere. Der var et pakhus, bygget på pæle for at være i højde med jernbanevognene. Utrolig tæt blev sækkene stablet op, forklarede Knud Mogensen om Kali-gødningen, der stod stablet fra efteråret, indtil det blev hentet af landmændene i foråret. Også kreaturer og svin blev sendt til slagteriet med tog, og til det brug var der et vejehus.
Knud Mogensen fortæller og illustrerer på stedet om det gamle pakhus, som han har mange minder om. Hans far, brugsuddeler Bertram Mogensen, fik varer og gødning hjem med banen.
Turen gik tilbage til samvær i Dagligstuen på Hjemmet, hvor Husholdningsforeningen havde lavet kaffen. Da den var nydt, fortalte Johann Rickers om Længdebanens historie og gav sit svar på, hvorfor det ikke lykkedes her som ønsket og som set andre steder at rejse en by omkring stationen. ”Vi var simpelthen for sent på den. Stationen kom i 1927, men da havde successen med jernbaner allerede toppet i begyndelsen 1920’erne. I samme årti begyndte bilerne at konkurrere med både person- og varetransport.”
Knud Mogensen fortalte derefter om stationsforstanderen, Nina Jespersen, der overtog posten efter sin far som 20-årig og blev landets både første kvindelige og yngste stationsforstander. Hendes mand Johannes var ansat som ulønnet medhjælper ved siden af sit arbejde på banen fra Ølgod station. Knud Mogensen beskrev deres travle arbejde på stationen samt med at passe bommene ved overkørslen mod Foersom. Efter at midnatstoget havde passerert, var der kun pause indtil det første morgentog ved fire-tiden. 25-30 tog passerede dagligt stationen, og mange passagerer skulle sendes af sted. Nina Jespersen solgte i de travleste år 2200 billetter om måneden. Stationens historie sluttede med nedlæggelsen i 1965, og for Nina og Johannes 31 års virke.
Hilda Grønborg fortalte minder fra togrejser i de første hårde vintre, efter at hun og Svend Grønborg som nygifte var flyttet til Skodsvad i 1942.
De to børn, Irma og Henning, som voksede op på stationen, deltog i aftenen, og havde mange glædelige gensyn med gamle kammerater. Under opvæksten hjalp de begge til i arbejdet, og sønnen Henning fortalte et træk fra barndommen af de mere oplivende. Konduktøren snakkede med hans mor, og der var åbenbart meget, de skulle have snakket om, og lokomotivføreren havde allerede kigget ud et par gange. Fristelsen til at give et pift til afgang blev for stor for Henning. Toget kørte uden konduktør. Han måtte vente til næste tog. Selv var Henning ikke til at finde de første timer efter episoden.
Det var en aften, hvor mange fik minder fra svunden tid genopfrisket, og - for andre, som det blev sagt: ”Hvor har det været en god aften for os tilflyttere, for nu fik vi da rigtig besked om alt det, vi har hørt så mange hentydninger til i årenes løb.”