Aadum Lokalhistoriske Arkiv 2025
I 2025 modtog vi kun 10 indkomster, altså indleveringer med forskellige dokumenter og billeder mv til at gemme i arkivet.
Arbejdet består som tidligere år med registrering, ikke mindst at få de arkivalier, der er samlet i årenes løb, lagt ind på arkibas. Der er arbejde nok til et godt stykke tid fremover.
Især er det godt, at vi nu har fået mulighed for at registrere og gemme alle de kassettebånd, vi har.
Hans Laurids har vist lyttet til alle båndene, og vi har fået en dygtig mand til at overspille dem til
Jeg har været med i arkivet siden 2009 og som Jens har nævnt været arkivleder i 14 år.
Jeg føler, at jeg efterhånden har svært ved at følge med i alt det nye inden for IT mv. Jeg vil godt fortsætte med at registrere, men vil gerne fritages for at have ansvar for at tingene bliver gjort korrekt efter alle forskrifter. Heldigvis har Kurt sagt ja til at overtage arbejdet og han er startet på de kurser, som man gerne skal have for at være klædt på til at være arkivleder. Så vi har aftalt, at han efterhånden overtager. Tak for det.
Også tak til Hans Laurids, for at du ville overtage min plads i byggeudvalget, og i øvrigt tak til jer alle for godt samarbejde, det er altid hyggeligt at komme her torsdag eftermiddag, når vi har åbent i arkivet.
I år vil det jo især være arbejdet med de nye lokaler, der står på, og der forestår et større oprydningsarbejde med alle vore arkivalier, billeder mv., når vi skal have det på plads. Men det er også noget vi ser frem til at få gjort.
Dagmar, arkivleder
16.03.2026
